Jeg har startet min yogarejse for over 15 år siden. Jeg har haft/har stor gavn af yoga,en i både krop og sind, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Fysisk i forbindelse med diskusprolaps i lænden, smerter i hoved, skuldre, nakke. Mentalt og følelsesmæssigt har Mediyoga'en hjulpet mig i forbindelse med ubalancer i hormonsystemet i overgangsalderen, og med at komme af med stress og uro i forbindelse med en periode med stress.
Yoga'en er et fantastisk redskab der hjælper mig til at tage kontakt og komme "hjem" i mig selv.
Det fik jeg lyst til at give videre til gavn for andre. Derfor har jeg taget et par grundige yogauddannelser samt efteruddannelser.Jeg nyder, at kunne undervise i yoga, og guide dig på et stykke af din yogarejse
Du skal føle dig velkommen på holdet. Holdet er på max. 10 deltagere, og det foregår i et lille hyggeligt lokale.
Yoga handler om meget mere end om hvordan du ser ud i en bestemt stilling. Det handler nemlig mest om hvordan det føles i din krop og dit sind. Jeg gør mig umage med at guide dig ud og ind af stillingerne, og finde alternativer, så alle kan være med og du undgår skader.
Det er mit ønske at give dig en oplevelse af, at krop, sind og åndedræt forenes, og at du finder mere ind i dig selv på en kærlig måde.
Du kan mærke og føle, at yoga'en giver dig ro, balance og velvære
At du får yogaerfaringer med ud i hverdagen - udenfor måtten.
Og at du herigennem får et større overskud og og er lidt mere opmærksom på at lytte til dig selv og give dig selv omsorg i hverdagen.
Samarbejde:
Jeg er så heldig, at jeg samarbejder med den erfarne og dygtige yogainstruktør Jette Lund - Mindfuld Yoga.
Vi deler lokalet og sparrer med hinanden.
Firmayoga eller venner/familieyoga:
Er I et firma/forening eller en flok venner/familie, der har lyst til at have en times yoga, som et aften/weekend arrangement, er du velkommen til at kontakte mig, så finder vi ud af hvornår og hvad der passer jer.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på yogamåtten. Namaste
Sonja Top
© YogaPitStop